Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Biofilt biblioteksdesign

Bringer naturen ind på biblioteket 

 

Formålet med biofilt design er at bringe mennesker tættere på naturen. Det er bevist, at naturen har stor indflydelse på vores mentale sundhed og fysiske velvære. I gennemsnit bruger mennesker 90% af tiden i byggede omgivelser.

Ved at indføre biofilt design på biblioteker og i andre offentlige bygninger kan vi imødekomme vores medfødte behov for at omgive os med naturen i det moderne samfund. Vores mål er at bidrage til et biofilt biblioteksmiljø, hvor elementer fra og inspireret af naturen har en positiv indflydelse på mennesker, der besøger og opholder sig i disse rum. 

Begrebet ”biofili” går flere tusinde år tilbage. I 1980erne fornyede den amerikanske biolog Edward O. Wilson begrebet igen, da han observerede, hvordan urbanisering medførte en distancering til naturen. I dag er biofili dybt forankret i planlægningen af byer såvel som offentlige bygninger – herunder biblioteker.   

Nedlukningen under Covid-19 pandemien har også været med til at skabe fornyet fokus på den biofile designtrend. Folk er nu mere ivrige end nogensinde efter at opleve en forbindelse til naturen.

Hvad er biofilt biblioteksdesign?

       

Biofili - ordets oprindelse

En menneskelig tilbøjelighed til at interagere eller være tæt forbundet med andre former for liv i naturen: et behov eller en tendens til at kommunikere med naturen.

Kilde: Merriam-webster.com

 

 

Vi har samlet en række artikler under forskellige temaer, der beskriver vores arbejde med biofilt design. Først vil vi gå mere i dybden med designtrenden, og hvordan den kan anvendes på biblioteker.

Når biblioteksindretningen understøtter (eller ligner) vores naturlige miljøer, føler besøgende sig mere afslappede og rolige. Derved bliver biblioteket et sted, der kan facilitere de nødvendige mentale pauser, som er afgørende for vores velvære og livskvalitet. Samtidig menes biofilt design at fremme en positiv og følelsesmæssig tilknytning mellem det naturlige miljø og bibliotekets besøgende og ansatte.

Biofilt design iscenesættes blandt andet ved at anvende elementer fra naturen som naturligt lys, planter og materialer med naturafsæt samt grafik, der efterligner naturlige landskaber og bringer ”det ydre ind”.  

 

5 fordele ved effektivt biofilt biblioteksdesign:

  • Naturlige elementer på biblioteker får besøgende til at føle sig gladere, roligere og mere afslappede.
  • Ved blot at tilføje planter og grønne områder på biblioteket kan de besøgendes trivsel og kreativitet øges med op til 50%.
  • Optimeret eksponering for dagslys kan øge indlæringshastigheden med mere end 25%.
  • At arbejde i et biofilt biblioteksmiljø kan øge medarbejdernes ydeevne med 10-25%.
  • Naturlige elementer forstærker den følelsesmæssige tilknytning mellem biblioteker, besøgende og ansatte.

 

 


 

 


Sådan arbejder vi med biofilt design

Ved at bringe naturen ind på biblioteket stræber vi efter, at vores indretningsdesign skal…

  • fremkalde en følelse af at være i naturen gennem brug af materialer, farver, teksturer, former og mønstre.
  • tage højde for effekten af naturligt lys i indretningen.
  • gøre brug af møbler og tilbehør, som støtter op om den biofile tankegang.
  • bidrage til biofile miljøer gennem brug af naturinspireret grafik.
  • vække naturen og magiske verdener til live inspireret af bøger.

 

 

Vores projekter

Flere af vores projekter viser vores arbejde med biofilt design og vores evne til at bringe naturen ind i nutidens biblioteksrum.

Det er naturligt for os at tænke biofilt design ind i moderne biblioteker, da det støtter op om vores vision om at skabe behagelige og attraktive mødesteder, hvor folk kan tage en pause fra hverdagens stress og jag. Det er en vigtig del af vores arbejde – nu og i fremtiden. 

I nogle tilfælde er biofilt design den overvejende, bevidste strategi i vores indretningsdesign - i andre tilfælde bliver det anvendt som et underbevidst, sekundært tema. Som eksperter inden for biblioteksdesign tager vi altid højde for den unikke kontekst og det individuelle behov.  

 

 

 

Biofile temaer

Læs mere om vores biofile temaer nedenfor.

 

Projekter

> Læs mere

Produkter

> Læs mere

Grafik

> Læs mere

Naturligt lys

> Læs mere

 

Materialer og mønstre

> Læs mere

 

 

 

 

Se også vores brochure

Vi har samlet inspirationsprojekter og temaer om biofilt biblioteksdesign i en brochure.

Få det samlede overblik.

 

> Download brochure