Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Biblioteksmøbler - Den komplette guide


 

Når det kommer til biblioteksindretning, er det afgørende at vælge funktionelle og kreative biblioteksmøbler, der er med til at skabe et inspirerende miljø.

Hos Lammhults Biblioteksdesign har vi designet prisvindende offentlige biblioteker, akademiske biblioteker, skolebiblioteker (pædagogiske læringscentre), virksomhedsbiblioteker og specialiserede miljøer i knap et århundrede. Vi samarbejder med førende arkitekter, designere, bibliotekarer og andre fagfolk om design og funktionalitet og tilpasser altid vores ydelser efter det enkelte projekt.

Vores dygtige arkitekter og indretningsdesignere udfører projekter i alle størrelser. I alle designprocesser anvender vi vores mangeårige erfaringer og kompetencer til at komme med innovative og kreative løsninger, der gør ethvert biblioteksbesøg til en fornøjelse.

På vores hjemmeside finder du ikke kun en verden af inspiration – du finder også alle vores websshop-produkter. Disse produkter har en kort leveringstid og kan genkendes på pris og ikonet med indkøbskurven. Det er muligt at købe webshop-produkterne direkte på vores hjemmeside.

Denne artikel vil besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om biblioteksmøbler. Fra reolsystemer til skiltning vil vi udforske forskellige aspekter af biblioteksindretningen og hjælpe dig med at træffe de helt rigtige beslutninger.

 

Reolsystemer

 

Et afgørende skridt mod at skabe et funktionelt, organiseret og visuelt tiltalende bibliotek er at investere i det helt rigtige reolsystem. Hos Lammhults Biblioteksdesign leverer vi innovative biblioteksreoler, der imødekommer bibliotekets unikke behov. Vores alsidige og langtidsholdbare reolsystemer som 60/30, Uniflex og Lingo er med til at optimere bibliotekets opbevaringskapacitet, forbedre brugeroplevelsen og skabe et rum, der inspirerer til udforskning og opdagelse. 

Vores runde reolsystemer som 60/30 klassisk rund reolsystem, Lingo rund reolsystem og Inform rund reolsystem udfordrer den klassiske biblioteksindretning, da de runde former skaber fornyet kreativitet og giver plads til ro og fordybelse.

Vores reoler til biblioteker tilbyder den perfekte balance mellem funktionalitet, fleksibilitet og æstetik og er designet med moderne bibliotekers behov for øje. Uanset om du ønsker at optimere dit eksisterende bibliotek eller står over for at indrette et nyt projekt, imødekommer vores reolsystemer dine unikke krav til dine biblioteksmøbler.

 

> Se alle reolsystemer

 

 

60/30 klassisk rund reolsystem (École Nationale des Ponts et Chaussées, Champs sur Marne, Frankrig)

60/30 klassisk rund reolsystem (École Nationale des Ponts et Chaussées, Champs sur Marne, Frankrig)

 

 

Skranker og søgestationer

 

Biblioteksskranker og søgestationer er integrerede komponenter i et velfungerende bibliotek. De giver adgang til information, personlig assistance og selvbetjeningsmuligheder – alt sammen med det formål at optimere biblioteksoplevelsen. De fungerer som samlingspunkt i biblioteket og er noget af det første, de besøgende møder, samtidig med, at de er med til at reducere ventetider og yde god assistance.

Vores skranker findes i forskellige typer og højder og kan tilpasses ergonomiske og praktiske forhold. For eksempel har vores Info Pod skranke og Inform skranke højdejusterbare muligheder og opfylder flere sundheds- og sikkerhedskrav til biblioteksmøbler.

Søgestationer som Flatline og Inform er ofte placeret i nærheden af biblioteksskrankerne og er designet med brugervenlige grænseflader og et minimalistisk design. De hjælper brugerne med selvbetjeningsopgaver som bogaflevering og lokalisering af specifikke områder i biblioteket. I samspil med dette giver skiltning og afleveringsskabe desuden besøgende mulighed for selv at navigere rundt og frigiver dermed personale til andre opgaver.

 

> Se flere skranker og søgestationer

 

 

Inform skranke (INDsé skolebibliotek, Bastogne, Belgien)

Inform skranke (INDsé skolebibliotek, Bastogne, Belgien)

 

 

 

Bogvogne

 

Bogvogne er en uundværlig del af bibliotekets logistik. De er essentielle redskaber til at flytte bøger og andre materialer og bruges også ofte som effektive afleveringsstationer. De hjælper bibliotekets personale med at spare tid og kræfter og sikrer, at bøgerne er lette at håndtere og tilgængelige for alle besøgende.  

Vores bogvogne fås i mange forskellige farver, materialer og designs, der matcher de øvrige biblioteksmøbler og -zoner. Bogvogne som Öland XL og Gotland XL kan endda fungere som flytbare mini-reolsystemer. Når du skal vælge en bogvogn til biblioteket, er det vigtigt at overveje faktorer som størrelse og kapacitet, manøvredygtighed, holdbarhed, konstruktion og ergonomi.

Halland, Ergoline, Crossrunner og Ørestad er nogle af vores mest almindelige enkeltsidede bogvogne, der anvendes i biblioteket. De har flere hylder eller niveauer til organisering og transport af bøger og har ofte ergonomiske håndtag, lette hjul og et kompakt, rent design, som gør dem lette at køre rundt med på snæver plads.

Dobbeltsidede bogvogne inkluderer typer som Gotland og Ven. De tilbyder øget opbevaringskapacitet ved at have hylder på begge sider af vognen. Det dobbeltsidede design muliggør en effektiv transport og opbevaring af et større antal bøger uden at gå på kompromis med den kompakte dimension.

 

> Se flere bogvogne og afleveringsskabe

 

 

Halland bogvogn (Rosengårdsskolen, Malmö, Sverige)

Halland bogvogn (Rosengårdsskolen, Malmö, Sverige)

 

 

 

Display- og udstillingsmøbler

 

Display- og udstillingsmøbler er biblioteksmøbler, der kan anvendes til at udstille udvalgte produkter, promovere specifikke samlinger og skabe visuelt stimulerende miljøer. Hos Lammhults Biblioteksdesign tilbyder vi alt lige fra små podier til store udstillingsmøbler, der kan bruges overalt i biblioteket til præsentationer og information. Mange af display- og udstillingsmøblerne er også tilgængelig med hjul for at øge fleksibiliteten.

Podier er perfekte til at skabe små og store øer i biblioteket. Nogle af vores podier kan endda bruges som en 3-i-1 løsning, eksempelvis Maria udstillingspodie og krybbe der fungerer til både udstilling, opbevaring (med eller uden aftagelig topplade, som inkluderer en krybbe) og som siddeplads. Podierne kan kombineres med forskellige displayløsninger for at fremhæve bøgerne.  

Ella og Say ”A” mobile display- og udstillingsmøbler er nogle af vores populære A-displays med frontvisning, der er ideelle til åbne områder eller indgange, mens vores brede sortiment af udstillingstårne er den perfekte løsning til synlig og flot visning af romaner, paperbackbøger og andre medier. Udstillingstårne som Labyrinth og Oslo er anvendelige til både opbevaring og fremvisning, mens Stockholm, Quattro og Cube viser bøger og magasiner på en enkel, men samtidig attraktiv, måde.  


> Se alle display- og udstillingsmøbler

 

 

Say "A" mobilt udstillingsmøbel (Sala Bibliotek, Sverige)

Say "A" mobilt udstillingsmøbel (Sala Bibliotek, Sverige)

 

 

 

Krybber

 

Bogkrybber spiller en afgørende rolle i forhold til at forbinde de besøgende med udvalget af bøger og andre medier i biblioteket. De giver mulighed for at gennemse og udforske bøger efter kategori, genre eller emne, hvilket gør det nemmere at finde interessante titler. Samtidig hjælper de med at maksimere bibliotekets kapacitet og opretholde et ryddeligt samt indbydende miljø blandt øvrige biblioteksmøbler. 

Sara og Anette er nogle af vores populære flytbare krybber med god tilgængelighed. Sara kan fås i både firkantede og runde versioner i forskellige højder og farver for at skabe fleksible løsninger i bibliotekets indretning. Malmö AV-krybbe er velegnet til musik, film og lydbøger og gør det nemt for besøgende at gennemse og vælge deres foretrukne publikationer.

Vores krybber til børn og dyretematiserede krybber med vilde dyr er skræddersyet til de yngste. Hav det sjovt med Dilly, Gordon, Elna, Elof, Ture eller Leopold! Dyrene tilføjer en legende stemning til biblioteket og understøtter samtidig et naturinspireret tema. Nogle af vores andre bogkrybber til børn omfatter Lille Claus, Store Claus og Anette, som alle er designet med lavere højder, farverige overflader og nemt tilgængelige hylder for at engagere børnene og opmuntre til selvstændig brug.  

 

> Se flere krybber

 

 

Sara krybbe

Sara krybbe

 

 

 

Siddemøbler

 

Det er vigtigt, at biblioteker er i stand til at tilbyde tilstrækkelige siddepladser. Det kan være lige fra hyggelige læsekroge og områder med magasiner og aviser til studiemiljøer med ro og fokus samt børneområder til leg og læring.

Vi har et bredt udvalg af siddemøbler til biblioteker, herunder stole, lænestole, sofaer og puffer. Stilfulde biblioteksstole fra Hay og bløde siddemøbler fra Softline og Fora Form skaber komfortable siddepladser, og vores egne biofil-inspirerede træstubbe Floki, Ragnar, Bjorn og Rollo tilføjer et sjovt touch til indretningen og understøtter samtidig et naturinspireret tema.  

Har du brug for en pause? Så fortvivl ikke – HabiCave og Luna Lydstol fungerer som et rum i rummet til stille og private lydoplevelser.

Plastikmøbler fra Plust og Magis kan bruges både indendørs og udendørs, eksempelvis Proust lænestol, Gummball Junior Sofa og mere legende møbler som Puppy og Trioli. Derudover har vi et bredt udvalg af siddepuder som Olivia og Eva. Brug en pudevogn til nem transport og opbevaring. 

 

> Se flere siddemøbler

 

 

Senso modulær sofa, Fora Form

Senso modulær sofa, Fora Form

 

 

 

Børnemøbler

 

Glæden ved biblioteker begynder i en tidlig alder.

Når biblioteksindretningen  og biblioteksmøblerne er varierende og legende, bliver børn i alle aldre mere stimulerede til at læse. Vi elsker at lave forskellige typer af børnemøbler specialdesignet til biblioteker og andre læringsmiljøer. Børnemøbler, hvor sjovt design, smarte funktioner, solid konstruktion og gode valg af materialer forenes med omhu og tanke.

For at inspirere de små til at blive ved med at komme tilbage til biblioteket for at lære og lege er det vigtigt, at børnebiblioteket er spændende. Vi bruger forskellige farver, sjove grafikker og legende møbler for at skabe den rette stemning, som børnene kan lide.

Vores børnemøbler omfatter alt lige fra bløde siddemøbler som hulemøbler, bondegårdsdyr, naturinspirerede puffer og behagelige pudder til dyreinspirerede krybber og andre sjove børnemøbler.

Med andre ord: Vi laver møbler til børn på børns præmisser.

 

> Se flere børnemøbler

 

 

Børnebibliotek (Tongeren Bibliotek, Belgien)

Børnebibliotek (Tongeren Bibliotek, Belgien)

 

 

 

Skiltning og displayløsninger

 

I bibliotekets omfattende samling af bøger, ressourcer og forskellige rum er effektiv skiltning nødvendig for at navigere rundt. Skiltning hjælper besøgende med hurtigt at finde sektioner, afdelinger eller specifikke ressourcer, som de leder efter. Ved at placere skilte strategisk på udvalgte steder rundt omkring i biblioteket kan besøgende nemt navigere mellem biblioteksmøbler og hylderne, finde studieområder, lokalisere toiletter eller finde specialsamlinger. God skiltning mindsker forvirring, reducerer frustration og forbedrer det samlede biblioteksbesøg.

Vi tilbyder også mindre displayløsninger, der hjælper med at guide bibliotekets besøgende. Vores displayløninger inkluderer standard udstillingshylder som Woody, Sharp og designhylder som On a Green Twig samt fritstående akyldisplays og ståldisplays som Owl. Displayløsningerne supplerer flot hinanden og kan bruges sammen eller hver for sig.

 

> Læs mere om skiltning og displayløsninger

 

 

Akrylskilt

Akrylskilt

 

 

 

Zoner og temaer

 

Vi har gjort det nemt at designe drømmebiblioteket ved at samle nogle af vores populære produkter i forskellige zoner og temaer.

Ligesom et bibliotek har forskellige afdelinger med forskellige behov, har vi opdelt vores bestsellere i forskellige zoner og temaer på vores hjemmeside. For eksempel finder du i ”Indgangszonen” alt fra display- og opbevaringsmøbler og skranker til stumtjenere og afleveringsskabe.

I ”Børnezone” kan du gå på jagt mellem farverige og funktionelle biblioteksmøbler og tilbehør til børnebiblioteket, og under temaet ”Inspireret af naturen” bringer vi naturinspirerede produkter i spil. 

Vi har også sæsonbetonede temaer, der giver dig mulighed for at indrette biblioteket efter årstiderne - vinter, forår, sommer eller efterår.

 

> Bliv inspireret af alle vores zoner og temaer

 

 

Indgangszonen (Hvidovre Bibliotek, Danmark)

Indgangszonen (Hvidovre Bibliotek, Danmark)

 

 

 

Biofilt biblioteksdesign

 

Vi bringer naturen ind på biblioteket!

Formålet med biofilt biblioteksdesign er at fremme trivsel og produktivitet ved at imødekomme vores medfødte behov for at omgive os med naturen. Forskning har vist, at eksponering for naturlige elementer og materialer kan reducere stress, forbedre humøret og øge kognitiv funktion. 

Ved at integrere naturinspirerede produkter, grafik, naturligt lys og naturlige materialer og mønstre i vores projekter kan biblioteker være med til at fremkalde en følelse af ro og fred.

Se vores naturinspirerede biblioteksmøbler til biblioteket.

 

> Læs mere om biofilt biblioteksdesign

 

 

Biofilt biblioteksdesign (Herning Bibliotek, Danmark)

Biofilt biblioteksdesign (Herning Bibliotek, Danmark)

 

 

 

Genbrug og certificeringer



Genbrug af biblioteksmøbler er ikke blot en trend, men et ansvarsfuldt valg der både er med til at gavne miljøet, øge trivslen blandt besøgende og personale og bidrage positivt til samfundet som helhed. Hos Lammhults Biblioteksdesign tilbyder vi et bredt udvalg af certificerede møbler designet specifikt til biblioteker. Vi gør også vores bedste for at tilbyde biblioteksprodukter, der kan demonteres ved slutningen af deres levetid og nemt sorteres og genbruges. 

FSC 

Vi arbejder på at øge andelen af bæredygtige træråmaterialer i vores produkter og dermed støtte bæredygtigt skovbrug med vores FCS-mærkede produkter. Som virksomhed har vi investeret i et CoC Multi-site certifikat, som gør det muligt for os at dokumentere, at vi tilbyder træ fra bæredygtigt skovbrug.

 

 

> Læs mere om bæredygtighed

 

 

Genbrugte møbler (Verrieres Le Buisson Bibliotek, Frankrig)

Genbrugte møbler (Verrieres Le Buisson Bibliotek, Frankrig)

 

 

 

Materialer og farvevalg

 

Materialer og farvevalg spiller en væsentlig rolle i biblioteksindretningen og bidrager til stemningen og funktionaliteten af et rum. Vi tilbyder mange løsninger for at imødekomme unikke designpræferencer og krav, der skal til for at omdanne dit bibliotek til et indbydende og inspirerende sted at opholde sig.  

Lakeret stål er et holdbart og alsidigt materiale, som egner sig til modulære produkter i form af reolsystemer som for eksempel 60/30. Finér er et populært materialevalg til at opnå et sofistikeret og naturligt udseende og er lavet af skiver fra ægte træ, der bruges til eksempelvis vores Halland bogvogn. Melamin er et holdbart og omkostningseffektivt materiale, der ofte bruges i biblioteksmøbler som for eksempel Maria udstillingspodie og krybbe. Derudover har vi krybber inspireret af vilde dyr i krydsfinér, som tilbyder fremragende styrke og stabilitet, mens vores plastmøbler som eksempelvis Puppy er et billigere alternativ, der er let at vedligeholde og holder i mange år.    

Farver er afgørende for at skabe visuelt tiltalende og engagerede rum. Vores produkter fås i mange forskellige farver, der passer til dine individuelle designpræferencer. Udforsk vores farverige møbelmuligheder på de enkelte produkter.

Vi holder os opdateret på farvevalg og materialer, som matcher bibliotekstrends verden over.

 

> Læs mere om materialer og mønstre

 

 

Udvalg af forskellige materiale- og farveprøver

Udvalg af forskellige materiale- og farveprøver

 

 

 

Eurobib Direct: Dit webshop-univers



Vidste du, at du kan købe biblioteksmøbler direkte i vores webshop?

Vi ønsker, at vores kunder skal have adgang til det allerbedste. Eurobib Direct henviser til alle vores webshop-produkter, der findes på vores hjemmeside, og omfatter et stort udvalg af biblioteksmøbler kendt for deres overlegne kvalitet og innovative design.

Vores webshop tilbyder alt lige fra alsidige reolsystemer og behagelige siddemøbler til iøjnefaldende display- og opbevaringsmøbler og sjovt og praktisk tilbehør, der imødekommer bibliotekers unikke behov og præferencer.    

Vores webshop-produkter kan købes direkte på vores hjemmeside og kan genkendes på pris og ikonet med indkøbskurven.

 

 

 

 

 

Kontakt og support

 

Vi er her for at hjælpe dig.

Hvis du har spørgsmål, mangler yderligere produktinformation eller har brug for hjælp med dit køb, sidder vores kundeservice klar til at hjælpe dig. Ring til os eller send os en email - så hjælper vi dig med med råd og vejledning til at træffe de rigtige beslutninger og vælge de løsninger, der passer til lige netop dig og dit bibliotek.

 

> Kontakt os