Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Renovering har skabt optimal pladsudnyttelse på mindre skolebibliotek

I kælderen på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby findes det mindre skolebibliotek på knap 60 m2. Lidt under 200 elever har deres daglige gang på skolen, hvor biblioteket spiller en central rolle i forhold til at skabe et socialt samlingssted, der kan benyttes til forskellige aktiviteter blandt eleverne.

Skolebiblioteket gennemgik i 2020 en omfattende renovering. I takt med at biblioteket skulle åbnes mere op ud til skolegården med nyt vinduesparti, blev det besluttet, at resten af biblioteket også skulle renoveres, så pladsen kunne udnyttes på bedst mulig vis.

Skoleleder, Christa Bonde, udtaler: ”Tidligere var lokalet alt for mørkt og tungt. Der er blevet fjernet en del reoler, og vi har fået god rådgivning i forhold til valg af helheder. Vi er særligt glade for skuffer til indskolingsbøger, så børnene ser bogfronten i stedet for bogryggen. Samtidig har vi fået integreret flere siddepladser, så børnene kan opholde sig i rummet.”

Formålet med renoveringen af skolebiblioteket har været at få plads til en hel skoleklasse på det mindre areal i kælderen. Samtidig at få rummet til at virke mindre kompakt uden at gå på kompromis med hverken kapacitet eller rummelighed. Fokus har været at arbejde med optimering af rummet og stemningen. For eksempel er der blevet anvendt mørke reoler til at fremhæve en hulestemning, mens de varme farver i reoler og på hylder skaber en behagelig kontrast.

”Eleverne er blevet meget gladere for deres bibliotek, der bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Arkitekterne fra Lammhults Biblioteksdesign A/S er kommet med spændende og gode input til at udnytte pladsen bedst muligt og fortsætte farvevalget i biblioteket fra andre dele af skolen. Med den nye indretning virker biblioteket meget større,” fortæller Christa.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste biblioteksnyheder