Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Omrokering har skabt mere plads og større åbenhed

I 2022 gennemgik Vallensbæk Bibliotek en renovering, som har skabt bedre plads og åbnet biblioteket mere op. Tidligere stod møblerne meget tæt sammen, og det var svært at danne sig overblik over de forskellige områder på biblioteket.

I dag er der kommet nye møbler til, og det gamle bibliotek har fået nyt liv. Blandt andet er vægge og udvalgte møbler valgt i varme, bløde farver, som passer til egetræsborde og -hylder placeret forskellige steder i biblioteket. Der er lavet nye udstillingspunkter og hyggelige opholdszoner i både unge- og voksenafdelingen, som gør det mere behageligt for de besøgende at opholde sig på biblioteket og nemmere at skabe overblik.

Nye søgestationer og grønne planter fuldender looket og er med til at skabe en rar atmosfære for både besøgende og ansatte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste biblioteksnyheder