Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Bogplejeguiden - Tænk klart så holder bøgerne længere!

Omslagsplast er en regulær sparebøsse

Det er den enkleste løsning til bevarelse og forlængelse af populære bøgers levetid. Du sparer ikke bare bøger og penge, du skaber også mulighed for at bruge bevillinger til indkøb af nye titler i stedet for at erstatte gamle.
Hos os finder du det meste, når det gælder beskyttelse og bevarelse af bøger. Omslagsplast, som kan anvendes både af pædagoger i børnehaver til at reparere billedbøger og i større virksomheder til levering af færdigindbundne bøger til bibliotekerne.

Tænk på at også færdigindbundne bøger kan få brug for lidt service, til forstærkning og reparation af bogrygge, lukning af revner eller indsætning af udrevne sider (for blot at nævne nogle få ting).

Hjælpen er nær, vi giver dig råd, og du sparer penge!

Med enkle midler og en relativt beskeden arbejdsindsats kan du forlænge bøgernes levetid radikalt. Her viser vi på en nem og overskuelig måde, ved hjælp af tekst og billeder, hvordan du arbejder med plastfilm, reparationstape og værktøj til bogpleje. Du finder også mange brugbare tips.

Held og lykke!

At beskytte bøgerne

1.

Vælg en plastfilm som er ca. 4 cm højere end bogen, du skal indbinde.

2.

Klip filmen til og lad der være et overlap på ca. 2-3 cm på alle sider.

3.

Træk beskyttelsespapiret af ca. 10 cm og hæft det på kanten af bogomslaget. Husk at filmen skal overlappe kanterne.

4.

Træk forsigtigt beskyttelsespapiret af filmen samtidig med at du presser filmen mod omslaget. Brug en blød klud eller en bogskraber til at glatte filmen ud med. Husk at arbejde fra midten og ud mod kanterne.

5.

Anvend falsebenet til at fæstne filmen ordentligt i folderne i bogryggen og fortsæt derefter med selve ryggen.
VIGTIGT: pas på ikke at ”strække” filmen når du arbejder med folderne ved ryggen.

6.

Vend bogen og fortsæt med omslagets bagside.
TIP! Du kan nemt fjerne besværlige luftbobler i filmen ved at punktere dem med en nål – derefter kan du glatte filmen ud.

7.

Klip den overskydende film af, diagonalt i alle fire hjørner. Klip også kiler i afslutningen på ryggen.

8.

Den overskydende film foldes ind og hæftes på omslagets inderside.

9. 

Den overskydende film på bogryggen kan bøjes ind i hulrummet (på ryggen). Anvend et falseben eller foldeben. I tilfælde af det drejer sig om en pocketbog, klippes den overskydende film af.

Filmolux Soft bogplast

Ideel til næsten alle overflader. Vælg mellem blank eller mat plast. Let at korrigere. Anbefales også til uøvede brugere.
> Flere varianter

Bogskraber

Undgå bobler ved påføring af bogplast og opnå et pænt slutresultat.
> Køb i webshoppen

Falseben

Praktisk til bogpleje! Hjælpemiddel til limning og påsætning af bogplast.
> Køb i webshoppen

Forstærkning af pocketbøger


Pocketbøger udgør en stor del af bibliotekernes udlån. De er billige i indkøb, men er noget mangelfulde når det gælder indbindning.
En kraftig bogplast gør det muligt at forlænge holdbarheden på pocketbøger på en hurtig og nem måde - uden de store omkostninger.

1.

Læg bogen med omslagets forside opad (A) på det rudemarkerede beskyttelsespapir. Mål det aktuelle bogformat til med ca. 3-4 cm overlap på alle kanter. Vend bogen så omslagets bagside ligger opad (B). Mål ud på samme måde som beskrevet ovenfor. Klip det ønskede filmformat ud.

2.

Påfør filmen på omslagets for- og bagside ved forsigtigt at trække beskyttelsespapiret fra undersiden, samtidig med du presser filmen mod omslaget. Brug en blød klud eller en bogskraber til at glatte filmen ud med. Husk at arbejde fra midten og ud mod kanterne.

3.

Klip den overskydende film af omslaget.

4.

Mål ud og klip en ønsket længde af plaststrimlen med en overlapning på 3-4 cm for at forstærke bogryggen. Hæft plaststrimlen på bogryggen ved forsigtigt at fjerne beskyttelsespapiret samtidig med, du presser filmen mod ryggen. Brug en blød klud til at glatte filmen ud med.

Beskyttelse af etiketter og anden mærkning

1.

Etiketten hæftes først på bogryggen hvorefter beskyttelsesfilmen påføres. 

2.

For at få etiketten til at hæfte permanent, placeres filmen med en overlapning på min. 1 cm af etikettens størrelse.

For at beskytte stregkoder, skal der anvendes beskyttelsesfilm uden blødgøringsmiddel.

3.

Forklaringen er enkel; gentagne scanninger af ubeskyttede stregkoder medfører at koden bliver slidt og dermed ulæselig. Beskyttelsesfilm beskytter stregkoden effektivt. Filmen forhindrer desuden at farver eller blæk smitter af – faktorer der kan vanskeliggøre aflæsningen.

Etikettebeskyttelse

Selvklæbende, transparent, blank plastfilm i en blød kvalitet. Beskyttelsen påvirker ikke scanning af stregkoder.
> Flere varianter


Reparation af revner med Filmoplast P

Filmoplast P reparationstape

Selvklæbende, transparent tape af papir. Kan bruges til reparation af sider (hvor man ikke kan benytte PVC-tape). 
> Køb i webshoppen

1.

For at reparere en revne skal du bruge en plaststrimmel, der er noget længere end selve revnen. Placer tapen over revnen og gnid godt med et falseben. Ved at gnide fæstnes tapen samtidig med at luften mellem papirfibrene forsvinder.
Resultatet er en reparation, der er næsten gennemsigtig. Fjern overskydende tape.

Falseben

Praktisk til bogpleje! Hjælpemiddel til limning og påsætning af bogplast.
> Køb i webshoppen

Saks

Kraftig saks til både højre- og venstrehåndede.
> Køb i webshoppen

Indsætte sider, der er revet ud, med Filmoplast P90


Denne fremgangsmåde kan kun anbefales, når enkelte sider skal sættes ind.
Hvis der er mange løse blade, anbefaler vi at bogen bindes om.

1.

For at indsætte en udrevet side; tag en strimmel fra rullen som er noget længere end siden.

2.

Placer først strimlen på den side, der skal sættes ind. Sæt den løse siden ind og sæt den fast på næste side. Gnid tapen godt med falsebenet for bedre hæftning.

3.

Fjern overskydende tape.
Når du arbejder med meget tyndt papir, eller i situationer hvor teksten bliver tapet over, kan Filmoplast P90 erstattes af Filmoplast P.

Filmoplast P90 reparationstape

Ideel til at indsætte løse bogsider, reparere beskadigede hjørner, samt til forstærkning af omslag (indvendigt).
> Køb i webshoppen

Reparere løse rygge


Alt efter skadens omfang kan du også opbygge bogryggen ved hjælp af en papirliste eller en tunnel*.
Vi anbefaler denne fremgangsmåde, når ryggen er helt løs.

1.

Mål en papirstrimmel ud som passer til bogen. Løsn bindets pap forsigtigt. Rens bogryggen for flosset papir. Lav en tunnel*, hvis det drejer sig om en tyk bog.

2.

Stryg lim på ryggen og under bindets pap. Hæld den mængde lim, du skal bruge, over i en mindre beholder, så holder limen sig længe. Limen kan også fortyndes med vand.

3.

Læg hæftegazen på og lad et stykke sidde udenfor, som skal limes på bindets pap.

4.

For at kunne fortsætte arbejdet, uden at blokken limes fast ved bindets ryg, skal der limes en papirliste eller en tunnel* på.

Bogplejelim

En vandbaseret lim, der kan anvendes til at lime løse sider fast igen, lime løse rygge m.m.
> Køb i webshoppen

5.

Tunnelen limes fast ved bindets ryg.

6.

Læg bogen ned, stik hæftegazen ind under bindets pap og stryg også lim på her.

7.

Tryk bindets pap over hæftegazen og sørg for, at det ikke skrider. Det skal helst tørre inden du fortsætter med at lægge falsevævet på, som skal forstærke og skjule ”såret”.

*) En ”tunnel” anvendes i en tyk bog og forstærker ryggen. Mål ryggens bredde med et ark A4-papir, fold det i tre dele, lim den ene del sammen med den anden, så der dannes en tunnel. Tunnelen limes på i stedet for papirlisten og den del, der går sammen med bindets ryg skal også limes. På denne måde får den delt ryg. Derefter fortsætter du som før.

At forstærke og reparere bogbind


Alt efter bogens tykkelse kan du enten vælge den hvide papirtape, Filmoplast P90, med lange fibre eller den noget stærkere og tykkere vævstape, Filmoplast SH.
Uanset hvilken tape du anvender, gælder samme fremgangsmåde.

1.

For at forstærke og reparere overgangen mellem omslaget og indholdet på pocketbøger, skal du tage en strimmel tape som er noget længere end bogomslaget.

2.

Placer først tapen mod indholdet og derefter mod omslaget. Gnid tapen godt mod underlaget med falsebenet for at opnå den bedst mulige hæftning.
Fjern det overskydende tape.

Filmoplast SH vævstape

Stærk, selvklæbende, hvid og syrefri tekstiltape (finmasket). Forstærker bogomslag indvendigt (fold).
> Flere varianter

Filmoplast T vævstape

Selvklæbende vævstape, man kan skrive på. Dækker reparerede bogrygge (indbundne), forstærker bogomslag eller komplet bog.
> Flere varianter

Reparation af bogrygge

1.

For at reparere en bogryg med vævstape eller Filmoplast T klipper du den ønskede længde af rullen. Vær opmærksom på at tapen skal være noget længere end højden på bogen.

2.

Fjern beskyttelsespapiret halvvejs langs med tapen (vertikalt) og placer den på midten af ryggen.

3.

Gnid tapen godt mod underlaget, fjern beskyttelsespapiret helt og hæft resten af tapen.

4.

Fjern overskydende tape i begge ender ved at klippe et V-formet snit og bøje enderne ind i hulrummet på ryggen. Hvis du reparerer pocketbøger klipper du bare den overskydende tape af.

Forstærkning af bogrygge med Easy Wings

Easy Wings bogtape

Selvklæbende tape til forstærkning og reparation af bogryggen. Findes i to forskellige størrelser afhængig af bogryggens bredde.
> Flere varianter

1.

Fjern det perforerede beskyttelsespapir fra den midterste del af tapen. Hæft forstærkningen øverst på rygafslutningen med vingerne vendt opad.

2.

Fjern beskyttelsespapiret fra venstre side og hæft forstærkningen over omslaget og ryggen.
Gentag på den anden side.

3.

Åbn bogen og hæft forstærkningen ved at folde vingerne ind over kanten på omslagets inderside.

Forstærkning af aviser, tidsskrifter og blade med Easy Hold

1.

Åbn avisen på midten. Fjern det perforerede beskyttelsespapir fra den midterste del af tapen.
> Køb Easy Hold i webshoppen

2.

Hæft den nederste halvdel af forstærkningen i midten af avisen og lad ”halsen på timeglasset” overlappe den øverste kant – dermed undgås problemer med at lægge
avisen sammen.

3.

Fold forstærkningen over kanten og hæft den på ydersiden af avisen.

4.

Fjern de fire resterende stykker beskyttelsespapir og tryk dem godt fast med en finger.
Avisens nederste del forstærkes på samme måde.

Reparation med nål og tråd

Tyndere brochurer, som du ved bliver anvendt meget, kan laves med nål og tråd.

1.

Fjern først den ene hæfteklamme og stik nålen ind i ryggens yderside. Lad et stykke snor sidde, som du kan holde fast i.

2.

Lav et hul mellem hæfteklammerne midt i brochuren og lad nålen gå ud på ydersiden igen. Fjern den anden hæfteklamme, før nålen ind på indersiden og tilbage ud gennem midterhullet.

3.

Nu har du to store sting på indersiden af brochuren og to på den udvendige ryg. Bind snoren sammen med en god knude. Betræk ryggen med plast, så er der ikke fare for, at knuden går op.

Laminering af kort, tegninger m.m.

1.

For at opnå et godt resultat er det yderst vigtigt at overfladen er flad og uden folder.
Papirdokumenter, der tidligere har været foldet skal glattes ud; fugt papiret let og glat med et varmt strygejern.

2.

Mål dokumentet, der skal lamineres og skær et stykke lamineringsfilm med en overlap på ca. 5 cm på alle kanter. Laminer dokumentet på begge sider, hvis det skal være vandtæt.
En overlapning på ca. 5 cm i kanterne anbefales.

3.

Fjern forsigtigt beskyttelsespapiret fra lamineringsfilmen samtidig med, at du presser filmen mod dokumentet. Anvend en blød klud eller en bogskraber. Husk at arbejde fra midten og ud mod kanterne.

4.

Fjern den overskydende film med en saks eller kniv.

Din værktøjskasse til bogpleje

Dem, der vil beskytte og bevare bøger, kan her på hjemmesiden finde en komplet “værktøjskasse” med alt, hvad de behøver for at opnå et optimalt resultat.

> Se alle bogplejeprodukter