Bliv en del af vores internationale designvirksomhed
Vi indretter morgendagens biblioteker i dag- og vil have den digital førertrøje på i vores
branche
Vil du være med til at styrke vores digitale tilstedeværelse og positionere os som en førende aktør i biblioteksbranchen – både i Europa og internationalt?
Vi søger en marketingkoordinator med stærke online kompetencer, som har lyst til at blive en central del af en dynamisk marketingafdeling. Du får en vigtig rolle i at udvikle, drive og optimere vores digitale kommunikation og leadskabende aktiviteter på tværs af markeder.
Om stillingen
Stillingen rummer mange facetter, og dine konkrete opgaver tilpasses dine kompetencer og erfaring. Du bliver en del af et ambitiøst team med højt tempo, godt humør og stor faglighed. Med reference til produkt- og marketingchefen arbejder du tæt sammen med både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du får ansvar for at videreudvikle vores digitale kommunikation og leadgenerering – herunder websites, webshops og digitale kampagner på tværs af flere lande. Samtidig bidrager du til at sikre en tydelig, sammenhængende og ensartet grafisk linje på tværs af digitale platforme og materialer, så vores visuelle identitet fremstår professionel og genkendelig over for vores
målgrupper: biblioteker, arkitekter og designere.
Arbejdsområder
• Udvikling og produktion af digitalt indhold samt digital kommunikation (produkt- og projektpræsentationer, nyheder, artikler, cases, SEO, nyhedsbreve og sociale medier m.m.).
• Udvikling og drift af websites og webshops (inkl. mediedatabase, PIM-system og webshopløsninger i flere lande).
• Interviews med medarbejdere og kunder til brug i cases og artikler.
• Produktion og koordinering af grafisk materiale samt bearbejdning af fotos, evt. fotografering og videoredigering.
Din profil
• Digital markedsføring og kommunikation er dit fagområde – og din passion.
• Du har et sikkert grafisk øje og sans for detaljer og sikrer konsekvent visuel kvalitet i både digitalt og grafisk materiale.
• Du har en naturlig interesse i at udforske, anvende og implementere AI i marketingprocesser.
• Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med B2B-markedsføring.
• Du forstår at omsætte viden og data til awareness og leads i en B2B-kontekst.
• Du har erfaring med Inbound Marketing og en god forståelse for branding og storytelling.
• Du kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
• Du behersker dansk og engelsk flydende (kendskab til flere sprog er en fordel).
• Du er analytisk og kan dokumentere effekten af digitale indsatser og har kendskab til trafikanalyse.
• Du har kendskab til databaserede løsninger, fx PIM-systemer.
• Du har solid IT-forståelse og erfaring med Office-pakken, Mailchimp samt grafiske værktøjer som Adobe InDesign og Photoshop.
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning med CV og relevante bilag (gerne med eksempler på tidligere arbejde eller henvisning hertil).
Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk miljø med et internationalt perspektiv. Løn efter kompetencer – herunder pension og sundhedssikring m.m.
Stillingen er på 37 timer, og din arbejdsplads bliver i Holsted, som ligger 25 minutters kørsel fra både Esbjerg og Kolding. Her får du 45 nye kolleger.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder derfor samtaler løbende. Send derfor allerede i dag ansøgning og CV til produkt- og marktingchef Tina Langkilde Larsen: tina.larsen@bci.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tina på mobil 40 17 46 88.
Om os
Lammhults Biblioteksdesign indretter biblioteker over hele verden og er førende indenfor levering af biblioteksinventar. Med selskaber i 7 europæiske lande og et internationalt forhandlernetværk har vi som virksomhed sat vores præg på utallige biblioteker i verden. Vi udvikler og markedsfører designmøbler og udstyr til biblioteker og andre miljøer inden for informations- og uddannelsessektoren.
Med webshops i 6 lande sikres biblioteker desuden nem adgang til udvalgte
biblioteksmøbler og andet tilbehør.
dansk