Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Lammhults Biblioteksdesign A/S siden 1929

Biblioteksdesign er det, der definerer os som virksomhed. Vi arbejder med biblioteket som et sted, hvor vi kan supplere med ideer, erfaring og kompetence – og selvfølgelig møbler. Vi designer bibliotekets fysiske lokaler og vilde visioner.

International Business Controller søges til designvirksomhed

Har du lyst til at blive en del af et kompetent team, hvor målet er at drive en effektiv finansfunktion, som sammen skaber gode resultater? Det er vigtigt, at finansfunktionen leverer høj kvalitet og værdi for koncernen. Har du et digitalt mindset? Så er stillingen som Business Controller hos os højst sandsynligt noget for dig.

Om stillingen
Du vil spille en central rolle i virksomhedens finansielle styring og analyse. Du vil supportere ledelsen og landechefer med nøjagtig og rettidig finansiel rapportering og analyse for at sikre virksomhedens økonomiske succes og vækst. Du bliver en del af en effektiv og serviceminded økonomiafdeling, der dagligt supporterer divisionens 6 selskaber.

Opgaver og ansvar
· Driftsøkonomiske analyser, herunder også driftsøkonomisk opfølgning på større projekter.
· Løbende optimering af processer i samarbejde med den øvrige organisation med dig som tovholder.
· Månedsrapportering til vores svenske moderselskab, der er børsnoteret.
· Intern controlling
· Ansvarlig for at udvikle og udbrede brugen af virksomhedens BI-system.
· Deltager i budgetprocessen og budgetopfølgning med CFO.
· Økonomiafdelingens superbruger i ERP-systemet.

Din profil
· Du er en fleksibel, open minded og empatisk person, der tager ejerskab for opgaverne.
· Du er systematisk, har god forretningsforståelse og er god til at analysere tal.
· Du bidrager også gerne med forslag og idéer til optimering af arbejdsrutiner og systemer.
· Det forventes, at du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling, alternativt har du gerne erfaring fra revisionsbranchen.
· Du er rutineret bruger af Excel og gerne et BI-system.
· Du behersker engelsk i skrift og tale på forretningsniveau.

Vi tilbyder
·  En selvstændig stilling i en international virksomhed i vækst med høj grad af ansvar, indflydelse og dermed mulighed for at præge fremtiden.
·  Et solidt fundament for personlig og professionel udvikling.
·  En flad organisation, hvor der ikke er langt fra ide til handling.
·  Aktiv deltagelse i implementering af nyt ERP-system (Business Central).

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk miljø med et internationalt perspektiv.

Tiltrædelse
Snarest muligt. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder løbende samtaler. Send dit CV til Kim Frandsen, Skelmose på kf@skelmose.eu. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim på 60148043.

Om os


Lammhults Biblioteksdesign indretter biblioteker over hele verden og er førende indenfor levering af biblioteksinventar. Med selskaber i 7 europæiske lande og et internationalt forhandlernetværk har virksomheden sat sit præg på utallige biblioteker i verden. Virksomheden udvikler og markedsfører designmøbler og –udstyr til biblioteker og andre miljøer inden for informations- og uddannelsessektoren. Med webshops i 6 lande sikres biblioteker desuden nem adgang til udvalgte biblioteksmøbler og andet tilbehør.

Læs mere om os