Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Årets skolebyggeri 2022

Vrå Børne- og Kulturhus kåret til årets skolebyggeri 2022

Vrå Børne- og Kulturhus har i sommeren 2022 modtaget prisen ”Årets Skolebyggeri 2022”, som uddeles af Nohrcon, for det nye byggeri i Hjørring Kommune, der skal være samlingssted for alle i byen Vrå.

Lammhults Biblioteksdesign har leveret produkter og bistået med indretning til biblioteket, som er et fælles folke- og skolebibliotek.

Indretningsdesign og space planning: Rosan Bosch Studio

 

Vrå Bibliotek

> Læs mere om indretningen og se flere billeder

Oplevelsesrum i hjertet af Nordjylland

Udtalelse fra fagjuryen ved nomineringen af Årets Skolebyggeri 2022:

 

Projektet udstråler ambitionen om at være et sted, hvor børn kan lege og lære i et komplet økosystem, der forandrer sig over tid. Skalaen og rumligheden er meget smukt komponeret. Her er tale om et ambitiøst projekt som hele byens hus og fælles samlingssted, hvor der både er skabt mulighed for at arbejde pædagogisk med at skabe sammenhæng i børnenes liv fra vuggestue til afslutningen af grundskolen.”

 

 

 

I november 2021 kunne Vrå Børne- og Kulturhus åbne dørene til det helt nye samlingspunkt for børn, unge og voksne. Huset består af skole, daginstitution, ungdomsklub, idrætshal, Borgerservice og bibliotek og tilbyder et bredt udvalg af oplevelsestilbud, der støtter op om fællesskab, uddannelse og læring.

Kulturhuset bygger på en vision om et bæredygtigt og komplet økosystem for leg og læring, hvor naturen og skolen smelter sammen. I indgangshallen bliver de besøgende mødt af det store træ, der forgrener sig fra stueetagen, lige over for biblioteket, til resten af det 10.000 m2 store hus i to etager, der er tegnet af AART Architects.   

Det er 10. gang, at Nohrcon uddeler prisen ”Årets Skolebyggeri”. Prisen blev uddelt i sommeren 2022 af en enig fagjury og offentlig afstemning.

  

Husets rødder i biblioteket

Lige indenfor hovedindgangen til det nye byggeri findes biblioteket, der bliver betegnet som rødderne under det nye kulturhus. Biblioteket er offentligt og rummer også et lokale til Borgerservice. Biblioteket anvendes i dagligdagen af både voksne, ældre, børn og familier – og selvfølgelig af de skoleklasser og institutioner, der er en del af Børne- og Kulturhuset.

Som det nyeste skud på stammen af Hjørring Kommunes fem biblioteker skal Vrå Bibliotek i Børne- og Kulturhuset være med til at fremme læsning og læring fra en tidlig alder og styrke børns overgang, fra de som helt små kommer ind i huset, til de bliver store.

Frederik Christian Nielsen er bibliotekar på Vrå Bibliotek og tager imod de børn, unge og voksne, der dagligt har deres gang på stedet:

”Biblioteket er det første, man ser, når man træder ind i huset. Det er tæt på hjerterummet for hele bygningen og bliver brugt mere, fordi det er en del af en større bygning.

Vi arbejder meget med biblioteket som et organisk rum, der skal kunne tilbyde noget ekstra og overraskende – måske skulle du ind for at bruge en computer, men får øje på en bog på en af vores reoler og udstillingspodier, eller får lyst til at tage en pause i en af vores siddehuler. Det skal være fantasifuldt og legesygt – et sted der opfordrer til at gå på opdagelse og blive inspireret. Det synes vi, i høj grad er lykkedes.”

Bibliotekets centrale placering og vigtige position for leg, læring og stimulans understøtter formålet med den pris, Vrå Børne- og Kulturhus samlet set har fået som Årets Skolebyggeri 2022.

> Læs mere om biblioteket

 

 

  

En grøn oase i byen

Vrå Børne- og Kulturhus er bygget på et grundprincip om bæredygtighed, hvor skolen bliver til skoven, og skoven bliver til skolen. Både inde og ude ses grønne arealer med læringsskove og træer, som smelter sammen til en smuk og bæredygtig enhed.

På biblioteket er der valgt reoler og produkter, som støtter op om Lammhults Biblioteksdesigns bæredygtighedskoncept. Blandt andet 60/30 reolen, som opfylder kravene til Svanemærket og garanterer, at produktet opfylder strenge miljø- og klimakriterier.

 

DGNB-certificering

Med sit grønne og bæredygtige fokus, som gennem hele byggeriet afspejler sig i materiale- og produktvalg, kandiderer Vrå Børne- og Kulturhus til en DGBN Guld-certificering.

Læs mere om DGNB

 

 

   

Kulturhuset fremmer fællesskabet

Lene Høg er kommunikationsmedarbejder hos Hjørring Bibliotekerne og har indsigt i den strategi, der danner grobund for det nye Børne- og Kulturhus.

Udover at skabe et indbydende og grønt oplevelsesrum, der varetager både socialkulturelle og institutionelle interesser, har formålet været at støtte op om Hjørring Kommunes samlede vision for byen og lokalsamfundet.

”Vrå er en lille stationsby med en højskole. Højskolen spiller en stor rolle i byen, som i forvejen er orienteret mod fællesskab – her passer det nye byggeri som fod i hose.

Som en del af byggeriet er vi på biblioteket utrolig stolte over, at Vrå Børne- og Kulturhus har vundet prisen som Årets Skolebyggeri 2022. Skoven og naturen er et gennemgående element gennem hele bygningen, hvor biblioteket udgør rødderne. Rødderne er der, hvor viden, litteratur og forståelse udspringer fra, men det er samtidig her, de skøre og vilde idéer opstår, som forgrener sig.

Vi synes, vi har formået at præsentere biblioteket på en indbydende og åben måde med et æstetisk udtryk, og vi er glade for at se, at de besøgende tager huset så godt til sig. Vi har trukket på vores gode samarbejde med Lammhults Biblioteksdesign, som også har leveret biblioteksinventar til andre biblioteker i kommunen. På den måde har vi skabt samhørighed og ensartethed for både besøgende og personalet og fået en gennemgående kvalitet i vores produkter, som vi ved, er i orden. Vi er særligt glade for den runde 60/30 reol, der skaber dynamik og spil og er god til at udstille bøgerne på en interessant måde.”  

 

 

 

 

Inspiration

Det har vi leveret til Vrå Børne- og Kulturhus

 

60/30 hvid stålreol med trægavle

> Se mere

Maria podie

> Se mere

60/30 rund hvid stålreol med trægavle

> Se mere

Box billedbogskrybbe i hvid

> Se mere

 

 

 

 

Mere inspiration

> Se alle projektbilleder

 

    

    

Skal vi hjælpe dig?

Vi indretter og designer prisvindende biblioteker i hele verden lige fra offentlige biblioteker til skolebiblioteker og akademiske biblioteker.

Find mere inspiration til indretningen af pædagogiske læringcentre: Skolebiblioteket/PLC

Kontakt vores dygtige arkitektteam hvis de skal hjælpe dig. 

> Kontakt os