Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Kongsberg er en by med mange store teknologiske bedrifter. Dette genspejler byens nye bibliotek, som er indrettet med en kombination af det nyeste indenfor teknologi og interaktivitet sammen med det traditionelle, som findes i ethvert andet bibliotek.

Kongsberg bibliotek ligger i KRONA – Kongsberg kultur- og videnskabscenter, som også huser Højskolebiblioteket, Højskolen i Buskerod og Vestfold, Fagskolen Tinius Olsen, kompositlaboratorium, Kongsberg norskcenter, tre biografer, musikteater og storsal, black-box teater samt kommunale kontorer. Med andre ord et hus, der rummer meget og giver mulighed for interaktion.

Biblioteket er udviklet som et samarbejde mellem biblioteket, vores søsterselskab BS Eurobib AS og Redia A/S, der har leveret de interaktive løsninger.

BS Eurobib har leveret alle møbler, indretning og belysning og har haft stor fokus på farver, lys og design. Målsætningen var at skabe et sted at være, ikke bare et bibliotek, men også en mødeplads for indbyggerne i Kongsberg. Det var vigtigt at binde de traditionelle og nye medier sammen og de nyskabende, interaktive løsninger er med til at gøre biblioteket unikt.

I biblioteket er der stor fokus på børnene fordi de er fremtidige brugere og dermed en vigtig målgruppe. Ambitionen er, at børneafdelingen skal være et sted, hvor det er sjovt at være for børnene og et rart sted at være for de voksne.

Der er mange interaktive muligheder for brugerne i det nye bibliotek, som inspirerer til læring og vækker nysgerrigheden hos både børn og voksne. Det handler i stor grad om, at lege sig til viden med interaktivitet som udgangspunkt og læsning som målet. Der er bl.a. et interaktivt gulv til spil og leg samt en fortællervæg, som er en baggrundsvæg til fortællinger, der viser tilhørende billeder. Musikafdelingen har en Audiofaktor, som er et værktøj, der kan sammensætte musiknumre på nye måder og rundt omkring i biblioteket er der digitale plakater og bogautomater, der giver information om tilgængelige bøger.

Det interaktive Øje, der er placeret i indgangspartiet, er en både anatomisk og ikonisk installation, som involverer og inspirerer besøgende og studerende omkring denne kropsdel. Den giver mulighed for at se verden igennem andre øjne og opleve, hvordan det f.eks. er at være farveblind eller have nedsat syn. Læs mere her (engelsk)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste biblioteksnyheder