Vejen Bibliotek

Vejen Bibliotek frem i lyset

Artikel af Hellen Niegaard fra Danmarks Biblioteksforening,
bragt i ”Danmarks Biblioteker” nr. 6, 2019.

Med åbningen af kommunens hovedbibliotek i Alfa Tower i Vejen by rykkede biblioteket i oktober ud af en lidt hengemt adresse på 1. salen i Rådhuspassagen til en ny dynamisk fremtid - til glæde for borgere og politikere.

"Er det ikke et fantastisk hus, vi har fået. Det har været længe undervejs, men det har så sandelig været værd at vente på", udbrød Vejens borgmester Egon Fræhr (V), der var en meget glad mand, da han kunne klippe snoren til kommunens nye 2-etagers spændende bibliotek. Med super central beliggenhed lige ved Vejen Station på Vestergade 2, tæt på byen og VCB: Vejen Business College, Gymnasiet og Idrætscentret.

Det nye bibliotek til 32 mio. kroner afløser det gamle, indrettet i 1974 i Rådhuspassagen som midlertidig løsning allerede dengang og til sidst stærkt præget af pladsmangel pga. utidssvarende indretning. Pengene til byggeriet var en opsparing til noget særligt fra sammenlægningen af de fire kommuner, der i 2007 blev til Vejen Kommune – Rødding, Brørup, Holsted og Vejen. Hertil kom en særbevilling på 5 mio. kroner i 2019/2020 til inventar og lignende, og umiddelbart før åbningen desuden en tillægsbevilling på knap 1.3 mio. kroner til inddragelse af en mindre sal som del af bibliotekets børneaktiviteter.

Kulturens bastion

Det nye bibliotek ligger som en selvstændig bygningskrop, en bastion, der sammenbinder Alfa Towers to nye bygningstårne med knap 30 ejerlejligheder, bygget af Oxdal, en lokal virksomhed med landsdækkende aktiviteter, og tegnet af arkitekt Jens Henrik Nielsen. Godt tænkt, kulturelementet løfter og tilfører hele byggeriet en særlig vægt og karakter som nyt ‘fyrtårn’ i bybilledet. Mens biblioteket fremstår i mørke sten, er de to tårn-kroppe beklædt med lyse, den højeste er på 29 meter. Biblioteket på samlet ca. 2.650 m2 har indgang fra både Vestergade og fra stationssiden. Vinduespartier og døre fremstår som rusten stål lige som tårnenes altanfronter og indgangspartierne.

Mange store vinduespartier skaber – sammen med et gennemgående bånd af en art ‘vindues-lyskasser’ med kig mellem etagerne mod Vestergade og en indre atriumgård i 1. sals højde og ovenlys – et bibliotek med masser af dagslys. Indenfor står væg-gene enten i de mørke teglsten eller hvidmalede. Gulvet er et lyst betongulv.

En stor bibliotekstrappe i træ, omtrent midt i rummet, giver varme til rumoplevelsen og får de to etagers arealer til at hænge sammen samtidig med, at den på en enkel måde fungerer som rumdeler.

Caféen er placeret ved siden af trappen i stueetagen umiddelbart mellem de to indgange sammen med betjeningshjælp og adgang til Store sal, den nye aktivitets- og mødesal.

Biblioteket er tænkt som borgernes hus, og borgerne har adgang alle dage fra kl. 7 morgen til 22 aften. Det er på hverdage åbent med bemandet betjening fra kl. 10 til 18, lørdag dog fra kl. 10 til 12.30.

Plan med Salon og Trylleskov

Set fra oven ligner grundplanen for biblioteket en god bid af en retvinklet trekant. Suppleret med nogle rektangler bl.a. en til den dobbelt-høje sal, og en til den mindre sal med plads til arrangementer for de yngste børn, besøg af dagplejere og børneinstitutioner.

I stueniveau findes faglitteraturen til den ene side og afdelingen for mindre børn til den anden samt arealer til f.eks. pc-arbejdspladser, et Legetek og et åbent møderum til f.eks. IT-Caféen. På 1. salen starter skønlitteraturen til den ene side. Her findes også musik og til den anden side et område for større børn og unge med bl.a. udsigtskarnap, spilhjørne og skak. Biblioteket tilbyder generelt mange gode siddeområder – på 1. salen bl.a. også Salonen, en pejsestue med gamle opslagsværker samt et avisområde og endelig indgang til bibliotekets eget kontor- og bagland inkl. frokoststue med stor altan.

Reolerne har Lammhults Biblioteksdesign i Holsted stået for. De er hvide bortset fra enkelte væghængte i sort. De fritstående er mellem tre og fem hylder høje. Husets loungestole er behagelige og af to typer og står i sort/blå/grå suppleret af klare farver rundt omkring. Det lidt rå look fastholdes i loftplader og fritliggende udluftningskanaler, ovenlys og belysningsvalg. Området for de mindste, Trylleskoven, og en stor skovfrise på langvæg-gen, er næsten et eventyr i sig selv med bl.a. Kongeåen, brobygning og jolle midt i landskabet. Understreget af reolvalg i grønt og sort.

Biblioteksorganisationen og chefen

Kasper Østergaard Grønkjær tiltrådte 1. februar og er også ny og en meget glad mand. Omend, medgiver han med en glad latter, da vi en tidlig novemberdag efter rundgang i biblioteket sætter os med en god kop kaffe, lidt træt. Der har været tempo på, både for ham og for resten af medarbejderne, siden han startede og efterfulgte den mangeårige leder, Anette Månson. Tempoet er fortsat højt og aktivitetsniveauet intenst.

Budgettet for 2020 ser fornuftigt ud, fortæller Kasper Østergaard Grønkjær, selv om også biblioteket har skulle bidrage til nogle kommunale besparelser. Pengene har biblioteket fundet i reduktion for bogbussen, der går fra 4 til 3 ugentlige kørselsdage, og ved en stigning af gebyrtaksterne; man har ligget ret lavt, men bliver nu sammenlignelig med omliggende kommuner. Vejen Kommune har 42.847 indbyggere (1.1. 2019), mens kommunens areal er på hele 814,36 km2. Ud over bibliotekschefen selv er der ansat andre 28 medarbejdere – på hel- og deltid.

Med en ny strategi sættes den fremtidige retning for bibliotekets rolle i Vejen, uanset om det drejer sig om det nye hovedbibliotek, et af de tre lokalbiblioteker i Brørup, Holsted, Rødding eller bogbussen, der betjener flere af den meget store kommunes mange helt små byer, eller depoter til plejecentre og børneinstitutioner.

BiblioteksVejen

En strategi for hele kommunens biblioteker har man nemlig også nået at få vedtaget og politisk godkendt før åbningen: “Biblioteksstrategi – vejen til dit bibliotek” for 2020-2021 som del af kommunens almene kulturpolitik.

Formidling og aktiviteter tager afsæt i og tilrettelægges i overensstemmelse med Vejen Kommunes overordnede værdisæt: Nytænkning, anerkendelse, sammenhæng og ansvarlighed. Selve strategien er bygget op om fem fokusområder: VidensVejen, KulturVejen, LæseVejen, TilgængelighedsVejen og FællesVejen. Hvor de tre første måske mere eller mindre giver sig selv, får de to sidste nogle ord med på vejen.

TilgængelighedsVejen – biblioteket skal i sin virksomhed være inkluderende og have fokus på borgere med særlige behov, herunder styrke indsatsen for chancelighed. Det kan dreje sig om alt fra service i relation til ordblindhed til at bibliotekets publikumstoiletter også har et bad til benyttelse f.eks. ved midlertidig hjemløshed; i dag, fortæller bibliotekschefen, er der registreret 41 hjemløse i kommunen.

FællesVejen – har fokus på biblioteket som lokalsamfundets mødested og demokratiske arena, der kan skabe nye relationer og fællesskaber, hvor borgerne selv er medaktører. Og som desuden er synligt i hele kommunen og bl.a. involverer sig i kulturlivet med tilbud til de lokale daginstitutioner og i sammenhæng med ‘den åbne skole’. Biblioteket skal spille en mere væsentlig og aktiv rolle i forhold til skolerne og den nye folkeskolelovs princip om den åbne skole.

“Vi har fået skabt fem tilbud og vil gerne udvikle nogle flere selvfølgelig sammen med skolerne. Målet er omkring 10 tilbud i vores skolekatalog. Det sker sammen med skoleforvaltningen og nogle af skolernes lærere”, forklarer bibliotekets chef.

Bibliotekspartnerne lokalt

Er mange og forskellige. Der samarbejdes bl.a. med Sundheds-plejen om forældretræf og om indholdet i Legeteket. Mens Café Noget Særligt, som Socialpsykiatrisk Center har taget initiativ til, og Vejen Idrætscenter sammen driver caféen, arrangerer Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn udstillinger i Store Sal – den første med kunstneren Poul Agger. Også Vejens Fotoklub viser deres ting ind imellem. Det er ikke kun på forenings- og virksomhedsniveau, der samarbejdes. Der er god kontakt med brugerne og en decideret Biblioteksklub, hvis medlemmer bl.a. fik særligt VIP-treatment med rundtur og besøg inden åbningen.

Der er blevet taget godt imod det nye bibliotek, og det bruges. Dagen før jeg er på rundtur, har biblioteket været rammen om Projekt Edison, et løvens hule-arrangement. Her kæmpede skoleelever fra Vejens 6. og 7. klasser i kommunefinalen om hvem, der skulle videre til landsfinale senere i november i Fredericia.

I 2020 skal man lave aktiviteter til markering af Genforeningen og bl.a. en stor historisk folkefest i Skibelund Krat, hvor man kan se den gamle landegrænse den 14. juni 2020. “Der er, som Kasper Østergaard Grønkjær fortæller, masser af ting at tage fat på.” Har man mod på det, er man velkommen forbi biblioteket.

Vejens nye bibliotekschef

Kasper Østergaard Grønkjær, 35 år, blev straks kastet ud i forberedelserne til indretning og flytning af Vejen Bibliotek, da han begyndte som ny leder 1. februar. Han kommer fra en stilling som administrations- og formidlingschef ved Vejle Bibliotekerne, hvor han var i fem år. Skønt revisor af uddannelse er det HR-området, udviklings- og biblioteksvirksomhed, han har beskæftiget sig med inden Vejen.

Han er meget glad for det nye hovedbibliotek og dets placering på en del af den gamle Alfa Margarine-grund. Som han bl.a. sagde ved indvielsen den 1. oktober efter sit først halve år i Vejen: “Men jeg vil også gerne indrømme, at jeg på det seneste godt kunne have været endnu mere tyndhåret. Vi har knoklet, men det har eddersparkme været en spændende proces. Nu har vi passeret målstregen, og vi er en lille smule bevægede. Her er ikke bare en samling bøger. Her er et moderne forsamlingshus. Her kan man bare komme. Her er der ingen, der stiller spørgsmål, men vi er klar med vejledning”, lød det fra Kasper Østergaard Grønkjær, som rettede en særlig tak til medarbejderne. Her først i november glæder både han og personalet sig nu til hverdagen, men har endnu ikke haft tid til at puste ud.

Når jeg her godt en måneds tid efter åbningen beder Kasper Østergaard Grønkjær kaste et blik længere fremad og fortælle, hvad han ser for fremtiden og det ‘Danmarks bedste bibliotek’, han gerne vil lave sammen med folkene i Vejen’ siger han bl.a.: “Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen arbejdede endnu mere med at få den gode historie om kommunen ud. Og måske at man kiggede lidt mere på det såkaldt smalle og ikke alene det populære, som vi også interesserer os for.” Og han uddyber: “At vi får lidt mere mod på at satse på kulturel dannelse – som et tillæg til idrætspolitikken – og trak det mere ‘dannende aspekt’ ind i billedet af Vejen. Med vores særlige baggrund i højskolerne, kunsten og bibliotekerne. Gjorde vi det, tror jeg, at vi kunne få en større kobling mellem det bibliotekspolitiske og det kulturelle. Først og fremmest til glæde for borgerne og for Vejen, men også for udefra kommende og besøgende i Vejen.”