Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Makeover i børne- og ungeafdelingen

Arbejdet med at skabe en unik og spændende børne- og ungeafdeling i Frederikshavn Bibliotek startede i 2016. Målet var et fedt ”hænge-ud” område til de unge og et legende børneområde til de mindste.

I teenageområdet ses et gamermiljø med store borde, hvor de 13-18-årige kan sidde og spille over for hinanden. Der findes ligeledes afslappende siddemøbler, som for eksempel ”slangesofaen”, hvor de unge kan slappe af og hygge sig.

For de mindre børn har fokus været at introducere et legeforum med plads til forældre. Her ses blandt andet krudttårnet, som børnene kan kravle og rutsje på - som samtidig er en miniature af byens varemærke. De turkise læsehuler har fået koøjer, som giver en følelse af at være under vand. Der er gjort plads til, at forældre eller bedsteforældre kan sidde ved siden af og observere børnene på diverse hygge- og loungemøbler, og biblioteket har desuden fået helt nye madpakkeborde og en garderobe.

På baggrund af vores samarbejde med Frederikshavn Bibliotek, skal vi igang med indretningen af Skagen Bibliotek med et tilsvarende fokus på specialdesignede møbler og et legende design.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste biblioteksnyheder