Lammhults Design Group udvider i Norge
16 september 2014 / Firma
Lammhults Design Group udvider i Norge gennem erhvervelsen af Fora Form AS
Lammhults Design Group køber 100% af møbelvirksomheden Fora Form AS, der holder til i Ørsta i Norge. I 2012 havde Fora Form en nettoomsætning på omkring 125 mio NKr, med et driftsresultat på omkring 12 mio. NKr. Virksomheden har omkring 70 ansatte. I løbet af 2014 har både salg og driftsresultater udviklet sig positivt.
Virksomheden, der er grundlagt i 1929, er den ledende virksomhed på det norske møbelmarked for offentlige rum, og over 80% af salget skabes i Norge. Fora Form har tre adskilte produktlinier, tilpasset forskellige segmenter :
- Standardkollektionen – møbler (borde, stole og sofaer) for offentlige rum, især mødesteder på kontorer, i butikker, på hoteller og på andre offentlige steder. Dette segment står for omkring 70% af salget.
- Kulturkollektionen – omfatter faste og flytbare siddemuligheder i auditorier, sports/kulturhaller, biografer, konferencerum og teater/opera. Dette segment står for omkring 20% af salget.
- Sundhed og sundhedspleje – ordreproduktion til det japanske marked. Dette segment står for omkring 10% af salget.
Købsprisen for aktierne er i skrivende stund estimeret til 67 mio. NKr. Handlen lukkes i starten af oktober 2014 og skal godkendes af konkurrencestyrelsen i Norge. Fora Form konsolideres 1. oktober 2013 og vil blive inkluderet i ’Office & Home Interiors’.
“Købet styrker Lammhults Design Group’s position i det vigtige norske designmøbelmarked. Og derudover får vi adgang til produkter for det nye segment uddannelse og træning samt sundhedssektoren”, siger Anders Rothstein, CEO og koncernchef for Lammhults Design Group.