Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Spar penge og forny dit bibliotek

Besparelse på 35% ved genbrug af biblioteksmøbler

Renoveringen af Verrières-le-Buisson Bibliotek i nærheden af Paris, Frankrig begyndte i 2018. Arkitektteamet fra BC Intérieur foreslog biblioteket at genbruge udvalgte møbler og inventar frem for at skulle købe nyt. Biblioteket blev overbevist om fordelene og købte derfor ind på idéen.

Møbler, som kunne blive genanvendt, blev integreret i de nye indretningsplaner, hvilket har medført, at Verrières-le-Buisson kommune samlet set har sparet mere end en tredjedel på investeringen. 

Vi har haft fornøjelsen af at styre designprocessen sikkert i mål samtidig med, at Verrières-le-Buisson kommune har opnået en markant økonomisk gevinst.


> Se flere projektbilleder

Sammenhængende design og funktionalitet

Målet med den nye indretning har været at sikre et sammenhængende design og funktionalitet i rummet. Indretningen skulle afspejle et moderne bibliotek med opdelte zoner og relevant organisering af faciliteter, bøger og andre medier. 

Eksisterende reoler og krybber er blevet fornyet med en klar vision om forbedret tilgængelighed og fleksibilitet, som har været det primære mål med design- og indretningsopgaven. Alle vægge er blevet malet og gulvet fornyet i bygningen for at matche den nye farvesætning og omplaceringen af møblerne.  

I det følgende ses de markante ændringer og overvejelserne omkring genbrug og omplaceringen af reoler og møbler på Verrières-le-Buisson Bibliotek.


En blanding af holdbare materialer

Før renoveringen var bøgerne placeret på lige reoler uden hjul eller topplader, hvilket gav rummet et rodet udtryk. De statiske reoler var en blanding mellem 152 og 182 cm og krævede omkonfiguration for at matche den nye vision og de nye zoner i rummet.

Under renoveringen eftermonterede vi hjul på reolerne, hvilket giver mulighed for at flytte rundt på møblerne. De nye topplader sørger for et lukket og mere strømlinet udtryk, som samtidig giver mulighed for ekstra udstillingsområde ovenpå reolerne.

Lignende mobile og runde reoler er blevet integreret i biblioteksindretningen, der komplementerer de, nu genbrugte, originale reoler med matchende farver, samme materialer og genkendelige æstetiske udtryk.

Fokus har været at sikre at alle reoler – originale som nye – havde samme højde. De nye reoler er specialdesignede til at passe til den nye højde på de originale reoler, hvilket skaber synergi og en rød tråd gennem hele biblioteket.

Før renovering – kompakt, mørkt layout

Før renovering – ingen topplade

Efter renovering –med topplade og hjul

Efter renovering – nyt, moderne layout

 

 


Tilgængelige krybber

Inden renoveringen stod de originale, enkeltsidede og statiske krybber i børneafdelingen presset sammen, hvilket gav ringe fleksibilitet og udelukkede muligheden for et multi-funktionsrum. 

Derfor valgte vi at opgradere krybberne ved at placere dem ryg mod ryg og tilføje hjul, så det er muligt at flytte dem. Dette gør det muligt at indrette børneafdelingen efter behov og indbyde større grupper af børn til læsearrangementer, undervisning eller andre aktiviteter, som skaber glæde og sjov i hverdagen.

Udover at gøre krybberne mobile eftermonterede vi udtrækskrybber til de nederste sektioner, som gør det langt nemmere at tilgå billedbøgerne. 

I resten af biblioteket er de statiske reoler og krybber også blevet erstattet af krybber med udtrækssektioner og hjul. Den øverste sektion i krybberne er stadig fast, omend placeret længere nede, mens de to nederste sektioner kan trækkes ud. 

Biblioteksbesøgende kan således nemmere tilgå materialerne i krybberne. Udtrækskrybberne er placeret tæt og kan samtidig opbevare flere materialer, så pladsen bliver udnyttet langt bedre end tidligere. 

 

 

Før renovering – enkeltsidede krybber, faststående

Efter renovering – kombinerede og fleksible krybber med hjul

Efter renovering – krybber med udtræk.

Close up eksempel på udtrækskrybbe (billede taget fra et andet bibliotek)

 

 

Nye behov og nye elementer

I Verrières-le-Buisson Bibliotek har vi sikret, at omkring en tredjedel af indretningen består af renoverede produkter, som har skabt nyt liv og optimeret brugen af rummet. To nye fleksible og højdejusterbare informationsdiske i midten af biblioteket har erstattet den tidligere store og faste skranke ved indgangen.

Selvbetjening er en uundværlig del af indretningen i moderne biblioteker. Besøgende skal frit kunne komme ind på biblioteket og få service, når – og hvis – det er nødvendigt. Den teknologi, der kræves for at tilbyde denne service, skal medtænkes i planlægningen og indretningsforslagene.

De nye informationsdiske er derfor placeret diskret i midten af rummet og åbner rummet mere op, så de besøgende frit kan bevæge sig omkring. 

Før renovering – fast skranke ved indgangen

Efter renovering – informationsdiske i midten af rummet

De moderne og friske farver gør informationsdiskene synlige. Den ene er med forsænket front, så det er nemmere at komme til for besøgende i kørestol eller med nedsat bevægelighed. Bibliotekets kerne er naturligt blevet et samarbejdsrum, hvor besøgende og personalet kan mødes uden at blokere indgangen. Møblernes nye placering og fleksibilitet skaber et dynamisk og overskueligt rum for alle.

Nye udstillingsprodukter som Labyrinth udstillingstårn og Emma podie er tilføjet for at skabe fornyelse og et mere moderne look, som passer til de overordnede materialer og farver, der er valgt. Nye siddemøbler, som for eksempel Hay stolen, er kommet til for at skabe en følelse af noget velkendt, hjemligt og moderne på biblioteket.

 

> Se flere projektbilleder

 

 

 

Nye produkter – Labyrinth

 

 

Nye produkter – Emma podie og Hay stole



Reduktion af miljøbelastningen

Vi imødekommer det stigende grønne fokus inden for offentlig indkøb. Projektet Verrières-le-Buisson er et eksempel på en istandsættelse, hvor genbrug har haft en positiv indflydelse på budgettet. I andre tilfælde oplever vi, at genbrug overstiger omkostningerne ved at købe nyt.

Derfor gør vi en indsats for at komme med indretningsforslag, der er med til at reducere miljøbelastningen gennem hele deres livscyklus i forhold til andre produkter med samme primære funktioner. Vi sikrer, at de produkter, vi designer, fremstiller og køber overholder vores krav om holdbarhed og genanvendelse.

 

 

Processen - fra A til B

Arkitektteamet fra BC Intérieur har været en del af hele renoveringsfasen af Verrières-le-Buisson Bibliotek – fra start til slut.

Her ses nogle billeder, som demonstrerer vores arbejde med at genskabe originale reoler samt implementering af nye runde reoler med hjul.

 

 

Genbrug skaber nyt liv

Vi har sikret, at Verrières-le-Buisson Bibliotek har fået mere ud af sit budget, og ved at genanvende og upcycle produkter er det lykkedes os at mindske miljøpåvirkningen. Biblioteket er et godt eksempel på, hvordan genbrug kan skabe nyt liv og tilføje en frisk genkendelighed til et miljø.

Dette uden at gå på kompromis med de autentiske og originale materialer. Eksempelvis havde nogle af de gamle træmøbler fået noget patina på grund af sollys. Træ er et levende materiale og udsat for UV-stråling, vil det ændre farve over tid. Vi besluttede at fjerne nogle af de gamle solskoldede paneler, men vi beholdte også flere elementer med bæredygtig i tankerne.

Vi har samlet en række projekter, som vi har renoveret og upcyclet. 

> Læs mere

 

  

 


Miljøcertificerede produkter

Vi arbejder kontinuerligt på at øge andelen af miljøcertificerede produkter, der indgår i vores biblioteksindretning. Vi har produkter, som er Svanemærket og FSC certificeret for at understøtte et bæredygtigt skovbrug for en bedre verden.

Projektet Verrières-le-Buisson har været en økonomisk gevinst for kunden og fremstår nu langt mere sammenhængende og fleksibelt for de besøgende.

> Læs mere om bæredygtighed

 

 

 

 

Kontakt vores designteam

Vi har dedikerede designteams og projektledere på verdensplan. Kontakt os hvis du har et aktuelt eller kommende projekt og skal have hjælp til biblioteksindretningen.

> Kontakt os