Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Der var engang …

… et bibliotek, der ønskede at invitere alle små børn ind i bøgernes magiske verden.

Bibliotekarerne tænkte meget over, hvordan de kunne lokke børnene ind i alle de magiske eventyr, der var gemt på siderne i deres bøger. De sagde til hinanden og sig selv : ”Lad os skabe et sted, der bringer eventyret til live! Et sted, hvor der er plads til fantasi, oplevelser og udforskning. Et sted hvor der bliver fortalt historier, hvor der bliver lært, læst og leget”.

De hamrede og malede og skabte en vidunderlig have, hvor børnene kunne opleve glæden ved bøger. Lige så snart det sidste søm var slået i, kom de små børn fra alle ender og kanter for at høre de historier, der blev fortalt. De blev fortryllede og henrykte over det fantastiske univers, der blev skabt af bøgerne, og før de vidste af det var de fanget af bøgernes magiske verden. De voksede op mens de blev fyldt med viden og latter, og selvfølgelig levede de alle lykkeligt til deres dages ende!