Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Lammhults Biblioteksdesign A/S siden 1929

Biblioteksdesign er det, der definerer os som virksomhed. Vi arbejder med biblioteket som et sted, hvor vi kan supplere med ideer, erfaring og kompetence – og selvfølgelig møbler. Vi designer bibliotekets fysiske lokaler og vilde visioner.

Marketingkoordinator med stærke online kompetencer

Vi søger en marketingkoordinator med stærke BtB online kompetencer. Har du evnerne og lysten, kan du blive en del af en dynamisk marketingafdeling, som sørger for at virksomheden er top-of-mind hos vores kunder på vores europæiske hovedmarkeder samt globalt.

”Vi indretter morgendagens biblioteker i dag og ønsker at have den digitale førertrøje på i vores branche”

Om stillingen
Der er flere indfaldsvinkler til stillingen og opgaverne. Alt efter dine kompetencer og erfaring, får du stor indflydelse på at forme arbejdsområdet.
Vi tilbyder en spændende hverdag, hvor ambitioner, forventninger, tempo og humør er højt. Med reference til Produkt- og Marketingchefen bliver du i samarbejde med afdelingen og eksterne partnere en vigtig tovholder for videreudviklingen af vores digitale kommunikation og lead-generering. Du skal være med til at udvikle vores sites og webshops i 6 lande samt booste vores digitale markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier osv.
Udover direkte konvertering i vores webshops skal du skabe leads til vores projektorienterede forretningsområde. Du skal derfor være med til at skabe spændende indhold og i det hele taget optimere vores online marketingindsats og sikre en attraktiv og aktiv profilering igennem digitale tiltag.
Vores målgrupper er biblioteksfolk, forhandlere, arkitekter og designere.

Arbejdsområder
• Indholdsskabelse (produkt- og projektpræsentation, nyheder, artikler m.m.)
• Digital kommunikation (Søgemaskineopdatering (SEO), nyhedsbreve (Mailchimp, SoMe m.m))
• Udvikling og drift af vores websites inkl. mediedatabase, PIM-system og webshop
• Udvikling af marketingplan, eksekvering og opfølgning.
• Måling og rapportering af online performance via bl.a. Google Analytics og andre relevante værktøjer
• Interviews af medarbejdere og kunder til udvikling af cases, artikler m.m.
• Produktion af grafik, billed- og videomateriale, evt. via eksternt bureau
• Undervise kolleger og kunder i brugen af vores digitale platforme
• Koordinering med interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere i forhold til ovenstående opgaver.
• Ad hoc marketingopgaver

Din profil
• Digital markedsføring og kommunikation er dit ekspertområde, og du brænder for at hjælpe os videre.
• Relevant uddannelsesmæssig baggrund
• Du tænker BtC, men kan konvertere din viden og erfaring til at skabe awareness, leads i en BtB kontekst.
• Du har erfaring med Inbound Marketing og har forståelse for branding og storytelling.
• Du er god til at kommunikere og formidle et budskab let og forståeligt, både skriftligt og mundtligt
• Du kommunikerer professionelt på dansk og engelsk. Du har måske kendskab til andre fremmedsprog
• Du er analytisk og er bevidst om hvordan man via produktdata skaber den gode kundeoplevelse. Du har evt. erfaring med databerigelse i PIM systemer
• Du har et grundigt kendskab til Office pakken, Mailchimp og gerne marketingsoftware som Adobe InDesign, Photoshop og lign.

Er du måske vores nye kollega? Så send straks din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser (gerne med eksempler på tidligere udført arbejde eller henvisning hertil).

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk miljø med et internationalt perspektiv. Løn efter kompetencer herunder pension og sundhedssikring m.m. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder derfor samtaler løbende. Søg derfor stillingen allerede i dag. Send din ansøgning til Kim Frandsen, Skelmose, kf@skelmose.eu.

Stillingen er på 37 timer og din arbejdsplads bliver i Holsted, som ligger 25 minutters kørsel fra både Esbjerg og Kolding. Her får du 45 nye kolleger.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim på mobil 60148043.

 

Om os


Lammhults Biblioteksdesign indretter biblioteker over hele verden og er førende indenfor levering af biblioteksinventar. Divisionen har selskaber i 7 europæiske lande.

Virksomheden udvikler og markedsfører designmøbler og –udstyr til biblioteker og andre miljøer inden for informations- og uddannelsessektoren.

Med webshops i 6 lande sikres biblioteker desuden nem adgang til udvalgte biblioteksmøbler og andet tilbehør. Lammhults Biblioteksdesign var blandt de 5 finalister til E-Handelsprisen 2021 i kategorien ”bedste BtB løsning”.